Book The Sandmen hos PDH Music - officielt bookingbureau
The Sandmen blev dannet i København i 1985 og har gennem årene skabt sig en solid position på den danske rockscene. Bandet, der har været kendt for sin kærlighed til garage-rock, psykedelisk musik og Manchester-groove, har gennem karrieren udgivet 12 albums – det seneste “Hvis Jeg Nogensinde Dør”, i foråret 2025, og haft stor succes i Danmark og internationalt. Bandet består i dag af Allan Vegenfeldt, Michael Illo Rasmussen og Stefan Moulvad, samt de to faste samarbejdspartnere Jens Hein på bas og kor, og Jarno Varsted på guitar, mundharmonika og kor.
Med en umiskendelig blanding af garage-rock, psykedeliske farver og klassisk rock’n’roll, står The Sandmen i dag som et af Danmarks mest vedholdende og levende rockbands. Deres musik balancerer mellem det melankolske og det energifyldte – med stærke melodier, rå nerve og en karismatisk tilstedeværelse.
The Sandmen leverede en fantastisk koncert på Copenhell i 2025, og i det efterfølgende efterår tre udsolgte og stærke koncerter i Den Grå Hal, Karosserifabrikken og på Train.
Aftenerne blev mødt af et publikum, der ikke blot kom for at høre et band med historie, men for at opleve et band, der stadig udvikler sig, stadig overrasker og stadig spiller med samme intensitet.
Booking
Giovanni Gambino
Agent