Book Sofie1998 hos PDH Music - officielt bookingbureau
Sofie1998 skriver og producerer sange, der fungerer som åbne dagbøger fyldt med varme, livsnydelse og selvironi. Hun skildrer hverdagens ironiske absurditeter og udfordringer med et glimt i øjet og et smil på læben. Sofie er nemlig ikke bange for at grine af sig selv. I sangene forener hun det, mange vil betegne som solid pop-sangskrivning, med toner fra den amerikanske R’n’B, der udgør soundtracket til hendes liv. I 2020 flyttede Sofie fra Jylland til København i sin stræben efter en musikkarriere. Hun deltog i KarriereKanonens udviklingsforløb i 2022, og hendes finaleplads i KarriereKanonen har de seneste år fungeret som en katalysator for forfinelsen af hendes musikalske udtryk og håndværk.
Den seneste tid har Sofie oplevet en markant udvikling både musikalsk og personligt. Fra at have været låst, selvbevidst og forvirret, er der nu en ny selvsikkerhed i musikken, der giver hende friheden til at eksperimentere med tekst og produktion. At bryde fri af frygten for andres meninger har åbnet nye døre for kunstnerens kreativitet. Sofie forklarer selv: ” jeg ikke længere er styret af frygt for hvad andre tænker eller tror om projektet; Nu gør jeg det, jeg synes er rigtigt og følger min intuition. Som artist er jeg blevet komfortabel på en scene og kan slet ikke vente med at komme ud og møde folk!”

Booking
Malte Birkelund Erbs
Agent & Head Of Booking