Book evigblå hos PDH Music - officielt bookingbureau
Den danske artist, sangskriver og producer, evigblå, har netop udgivet sin debut-EP i al evighed – et soundtrack, der tager lytteren med på en følelsesmæssig rutsjebanetur gennem hjertesorg og eufori. Med sine seks numre, forsøger evigblå at finde balancen mellem det dybt introverte og det eksplosive, der råt og ærligt skildrer et ungdomsliv når det er værst og bedst.
– “Jeg vidste ikke på forhånd, hvad min EP skulle blive til, jeg levede bare mit liv og forsøgte at observere og skrive om processen løbende. Set i retrospekt, har det vist sig at blive til en ret personlig fortælling om de ting jeg gik igennem, nærmest som en dagbog”.
Musikken på i al evighed bevæger sig i poppens melodiske sfære, med en eksperimentel dragning mod elementer fra den elektroniske scene, drum ‘n’ bass og hiphop. Med en lyd, der taler til både kroppen og hjertet, forvandler evigblå de ensomme nattetimer til et pulserende dansegulv, når hun favner mørket og danser med det.
– “Der er ingen skam i at erkende, at man på et tidspunkt i sit liv oplever at føle sig ensom. I min egen proces har jeg kæmpet meget imod det, og ladet som om jeg havde det bedre udadtil, end jeg egentlig havde. Men på et tidspunkt indså jeg, at det var okay at være sårbar og slippe facaden. Det er et vigtigt budskab for mig, og noget som jeg håber min musik kan være med til at vise andre, der måtte sidde med lignende følelser. For mig er musik et talerør, hvor det essentielle er at gå forrest og vise, at ingen går igennem livet uden smerte og nederlag. Det ville ikke give mening for mig, hvis jeg ikke turde være autentisk og vise de mindre flatterende sider af livet i min musik”.
evigblå har tidligere været en del af SheCanPlay, deltaget i KarriereKanonen og været kursist på producerforløbet TracksBy. I 2024 debuterede hun med sine tre første singler, der bl.a. resulterede i placeringer på New Music Friday Denmark på Spotify, ugens hittip på P4 og senest en rotation i Crush+ på P3, som fortsat er aktuelt. Med sin kommende EP, er evigblå nu klar til at tage det næste skridt mod drømmen om at gøre karriere som artist på den danske musikscene.
Da hun tidligere spillede til GLØD i København, lød det sådan: Inspirationen til evigblås sangskrivning kommer fra personlige oplevelser og dybe samtaler med nære venner om livet og relationer. Derudover er det en blandet musiksmag, som dækker over et genrespænd mellem pop, house, hiphop og drum&bass, som har været kilde til inspiration.
Ambitionen med projektet er at skabe ærlig, autentisk og sårbar musik, som andre kan spejle sig i, og som kan være med til at bygge bro til vigtige samtaler om sorg og mentalt helbred. Med kontrasten mellem de tunge tekster og de klubbede produktioner lægges der op til en stemning, som evigblå håber kan bruges i forskellige kontekster. Grundlæggende drømmer hun om at nå bredt ud på den danske musikscene med en ærlig og overbevisende lyd.
@blaaforevigt
Booking
Amanda Bloch
Agent
Mathias Binder
Agent