VOLA

Explore on

Dansk-svensk rock-kvartet VOLA

VOLA udgav i 2021 deres tredje album Witness, der endnu en gang sender lytteren ind i et eklektisk metal-univers af uimodståelige melodier og et overflødighedshorn af hooklines.

Bandet er blev rost til skyerne for deres kompromisløse tilgang til sangskrivningen, der indeholder lige dele af kaos og harmoni. På førstesinglen “Straight Lines” skaber VOLA fængende harmonier, indsmigrende melodilinjer og mastodontiske guitarriffs.

’Witness’ er allerede blevet hørt millioner af gange af fans i hele verden, er blevet hyldet til skyerne af anmeldere verden over, og i Danmark kvitterede GAFFA med fem stjerner og skrev: “Albummets tungeste passager er udstyret med drabelige riffklodser, der ikke kræver megen nærkontakt for at slå dig til blods, mens de mest inciterende og blide momenter kan sende dig øjeblikkeligt i drømmeland.”
Bandet er eminent til at sammenblande et væld af genrer i deres stemningsmættede lyd- universer. Med kølig teknisk overlegenhed føjer de electronica, progressiv rock og pop til det tonstunge fundament af math-metal.

VOLAs musikalske eksperimenter har givet dem opmærksomhed langt ud over landets grænser, og 2022 vil bringe det danske band på tour i hele verden inden VOLA vender hjem og giver 5 danske koncerter i december 2022.

Du vil downloade en .zip-fil med alt materiale

Booking

Mathias Binder

Booker