Signe

Svendsen

Explore on

Book Signe Svendsen hos PDH Music - officielt bookingbureau

Med Hvem Vil Ikke Elskes Igen viser Signe Svendsen bedre end nogensinde før sin magiske evne til at gøre det ensomme og sårbare til noget, vi kan være fælles om, når hun dykker ned i mørket og kærlighedens vildveje med en særegen autenticitet.

Albummet er af Politiken netop blevet kåret til et af årets 10 bedste, hvor Kim Skotte blandt andet skriver: ”…et kollektivt kvindeportræt med mange facetter fornemt og med diskret personlighed males frem i sarte farver og med stærke strøg.”

Nu samler Signe Svendsen op på albumudgivelsen med en koncertrække, hvor de helt nye sange og de stærkeste kort fra bagkataloget præsenteres i et umådeligt kompetent live-setup. Hendes band består af pladens producer og guitarist Lars Skjærbæk (Peter Sommer, Michael Falch, Søren Huss), Palle Hjorth (Peter Sommer & Tiggerne) på tangenter og Marie Vilsbøll (VILMA) på bas, synthesizere og kor. Sammen skaber de koncerter med nærvær, fortællinger og et rum til musikken, der bliver både storladen, helt intim og nærmest filmisk.

”Det bliver intense og sjove aftener, til drømmerne og de stædigt elskende,” udtaler Svendsen ”Det her lille band er funklende fantastisk til både at lege sig igennem sangene og være super defineret på samme tid. Glæder mig meget til møde publikum sammen med dem”.

Bandkoncerterne bliver afslutningen på en omfattende række soloshows, hvor Signe Svendsen på egen hånd betager sit publikum med fortællinger og betragtninger mellem numrene. Som sikker entertainer kan hun både spidde vores fælles virkelighed, hvor alvorlig eller komisk den så er, og røre ved hverdagens og tilværelsens trakasserier. Sangene får lov at stå enkle og intense – og vigtigst af alt er forbindelsen til publikum i centrum.

”Det helt særlige ved soloformatet er, at der opstår den her pagt med publikum. Vi er virkelig fælles om det, – der er kun os! Og jeg glæder mig til at spille de nye sange i de her nedbarberede versioner og give folk nogle anderledes udgaver af bagkataloget.”

Du vil downloade en .zip-fil med alt materiale

Booking

Jon Lynge Larsen

Booker