Malte Ebert_800x1080

Malte

Ebert

Explore on

Til foråret 2023 tager Malte Ebert sit musikalske show til nye højder i 5 af landets største byer og landets flotteste koncertsale

Malte Ebert ‘Mellem Himmel og Jord’

Til foråret 2023 tager Malte Ebert sit musikalske show til nye højder i 5 af landets største byer og landets flotteste koncertsale. Malte besøger Danmarks største by Vejle, og så selvfølgelig også Aarhus, Aalborg, Odense og København.

Karakteristisk for 28-årige Malte Eberts karriere er uforudsigelighed, selvironi og storslåethed. Malte er en gudsbenådet sanger og sangskriver, der involverer og inkluderer sine fans, samt har blik for detaljen og er med på den værste. Han slog massivt igennem som Gulddreng i 2016 og tallene er ikke til at tage fejl af med utallige #1 singler, platinplader og mere end en kvart milliard streams.

Efter et 2021 med Toppen af Poppen medvirken, Danmarks tour, en engelsksproget debut EP, første dansksprogede udgivelse i eget navn og en genoplivning af Gulddreng med årets mest lyttede fodboldssang, EM-hittet “Helt Sikker”, så har 2022 ikke været stille heller. Malte har været land og rige rundt med ”Det Store Malte Ebert Show” i foråret – et anderledes musikalsk show, der trækker på andre show-genrer som comedy, talkshows og sitcoms. Derudover har han spillet til børnenes MGP på DR, i Melvins talkshow på TV2 samt på mange af landets festivaler henover sommeren. Senest har Malte taget Danmark og Dronning Margrethe med storm med sangen ”Kalde Dem For Du”, som han spillede ved dronningens jubilæum. Og aktuelt hitter han med sin danmarkssang ”Kun Med Dig”.

Ved turnéen ”Mellem Himmel og Jord” vil Malte igen tage en flok udvalgte venner med rundt i landet. Scenen bliver sat i ”en humoristisk meta-tone,” og der vil ba°de være plads til ”dansk feminisme, livet på landevejen, fodboldkultur, glimmer og guld, kærlighed, kongeligt mod og storhedsvanvid. Koncerterne bliver de hidtil største indendørs koncerter for den folkekære sanger fra Vejle – hvis man ser bort fra Gulddrengs udsolgte koncert i Royal Arena.

Malte Ebert slog igennem på den danske musikscene som Gulddreng tilbage i 2016. En længere række af Gulddrengs singler ramte førstepladserne på forskellige hitlister, hans plader har opnået platinstatus, og Gulddrengs sange har mere end 230 millioner streams.

Efter en længere pause blev Gulddreng genoplivet i sommeren 2021 med fodbold EM- hittet “Helt sikker”, der blev den mest lyttede fodboldssang i 2021. Sangen blev streamet 450.000 gange på tværs af platforme på en enkelt dag og blev Gulddrengs ottende nummer et-single. Malte Ebert har i eget navn indtil ”Mine venner er sindssyge” kun udgivet musik på engelsk.

Du vil downloade en .zip-fil med alt materiale

Booking

Malte Birkelund Erbs

Booker