Book Laura Druzy hos PDH Music - officielt bookingbureau
Som teenager blev Laura for alvor optaget af at forstå verden, sig selv og sine omgivelser. Hun havde svære relationer i sin familie og følte sig ofte trist og alene, hvilket hun bearbejdede ved at skrive tekster. Hun udforskede de dystre sider i sig selv og lærte at man godt kan være både sårbar og stærk. Det var kunstnere som Medina, Lana Del Rey og Alicia Keys, som dragede hende med deres melankoli og rå kvindepower. Hun kunne sidde oppe hele natten og læse deres tekster og det fascinerede hende at man både kunne græde og danse til musikken.
I dag skriver hun stadig sine sange ved det hvide klaver. Nogle gange er det som en hel dagbog der flyder ud. Andre gange er det en interessant melodi eller blot et ord, som inspirerer til at skrive og skabe. Laura skriver om hvad hun kender bedst til: frihed, svigt, kærlighed, relationer, om verden og dét at være et lille menneske på en jordklode i et kæmpe univers og alt hvad den rejse indebærer.

Booking
Giovanni Gambino
Booker